Strømsk Coaching

Vidste du, at danskerne i en afstemning lavet af Danmarks Biblioteker og Danmarks Radio netop har valgt deres yndlingscitat? (Se https://www.dr.dk/ligetil/astrid-lindgren-citat-vandt-afstemningen-som-danskernes-yndlingscitat). Knapt 30.000 danskere har svaret og 63% stemt på et citat fra Astrid Lindgrens ”Brødrene Løvehjerte”: ”Nogle gange må man gøre ting, også selv om det er farligt. Ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort!” Hvornår har du egentlig sidst gjort noget der er farligt? Eller måske noget du bare ikke er særlig god til? Noget farligt af den slags, hvor du træder udenfor din komfortzone, altså den zone hvor du er yderst komfortabel, har styr på dit shit, føler dig tryg og i kontrol. Hvornår er du sidst trådt derud, hvor det kilder i maven, kinderne får farve og du bliver tør i munden? Og hvor du samtidig accepterer præmissen om, at der er sandsynlighed for at du fejler? Hvornår har du sidst kastet dig ud i at lære noget nyt? Noget du ikke kan forbinde til noget du allerede ved? Noget der ikke er en udvidelse af dine eksisterende kompetencer, men hvor du opsøger ukendt land uden lommerne og hovedet fyldt med velafprøvede tools og skills? Hvis du er som de fleste af os, så er det nok ikke sket for nylig og det er sikkert heller ikke sket ret ofte. Og det er ærgerligt. ”JEG VED JO HVAD JEG HAR, MEN IKKE HVAD JEG FÅR!” Når vi (af frygt) holder fast i at gøre det vi plejer, det vi kender og med en vis sandsynlighed kan slippe af sted med uden den helt store belastning og anstrengelse, så går vi faktisk glip af en masse. Jeg ved godt det er på mode at gå glip, men det bliver uhensigtsmæssigt hvis vi lever efter det som et tryghedsskabende mantra. Udfordringen med den der komfortzone er, at den jo ikke blot er rar, tryg og komfortabel. Den er fyldt op af alle vore vaner og mønstre, både de gode og de knapt så gode – det virker bare komfortabelt, fordi alt er som det plejer at være og alene tanken om at gøre noget andet – altså bevæge os ud af komfortzonen – skaber instinktivt uro og frygt. ”Jeg ved jo hvad jeg har, men ikke hvad jeg får!” Konsekvensen af at blive hængende i komfortzonen, er netop – at vi bliver hængende! Vi stagnerer og vi sidder fast. Vi mister muligheden for at udvide vores verden og vores perspektiv og det synes faktisk at se ud til de endda bliver mindre. HOLA! Jeg er for nylig (endnu en gang!) trådt ud af min komfortzone. Længe har jeg drømt om at lære at tale spansk. Det lyder måske ikke farligt. Men, det der bare er med mig det er, at jeg har det bedst med at gøre ting jeg er god til. Så befinder jeg mig nemlig i min komfortzone. Jeg har fundet på tusindevis af undskyldninger og gået langt uden om at få undervisning. For nylig, inviterede min mand mig på et weekend-lynkursus i spansk, sammen med en masse andre. Og jeg kan hilse og sige, at det ikke bliver nemmere (for mig) fordi det går hurtigt. Når jeg står i en situation hvor jeg føler mig udfordret, begynder jeg ofte at sammenligne mig med andre i forsøget på at kunne hævde mig selv. Så det gjorde jeg også her. Jeg kunne efter lidt nidkær research konstatere, at der var en (1!) der var dårligere end mig. Hun var så til gengæld nydansker, fra Iran, pænt udfordret af det danske sprog og kørte et imponerende flersporet system, hvor hun såvel i tale som skrift, jonglerede rundt mellem persisk, engelsk, dansk og spansk (og dermed nok retteligt var den kvikkeste af os alle!). Jeg er virkelig dårlig til spansk. Men da min mand spurgte om jeg ville følges med ham i et længere forløb, sagde jeg alligevel ja. BEHØVER JEG VIRKELIG TRÆDE UD AF MIN KOMFORTZONE? Næ, på ingen måde. Jeg håber dog at pirre din nysgerrighed lidt, ved at nævne blot nogle få af de mange grunde der i min optik er til at vove det alligevel. • Du vil opdage sider af dig selv du ganske enkelt ikke anede du havde! Alle har vi rå mængder af uopdaget potentiale. Er du ikke nysgerrig på dit? For nu, lader det ikke til, at jeg bliver verdensmester til at tale spansk. Men allerede nu ved jeg om mig selv, at jeg kan udholde at være i en situation, hvor jeg føler mig inkompetent, fjollet og usikker. Hvor min sædvanlige selvsikkerhed blegner. Kan jeg gøre det ét sted, kan jeg også gøre det andre steder. • Du vil opdage at der er flere måder at se på dig selv, andre og livet. Du udvikler med andre ord en langt mere fleksibel måde at være i verden på. Når jeg befinder mig i min komfortzone, har jeg tendens til at buldre og larme. Når jeg bevæger mig ud af den, som for eksempel i en spansk-lektion, forholder jeg mig ydmygt og nysgerrigt og jeg må lytte, hvis jeg vil lære. • Det er absolut sandsynligt at du opdager du kan langt mere end du tror! Jeg kan jo for eksempel allerede langt mere spansk end jeg nogensinde har kunnet og endda for bare 4 uger siden og det putter jeg lige ned i selvtillidsskuffen! Når du træder ud af din komfortzone, vil frygten i dig puste sig lidt op, men blot for en stund. Det paradoksale med frygt er, at den faktisk er med til at skabe sig selv: Når du er bange/usikker/i tvivl etc. afholder du dig fra at træde i handling, hvilket bekræfter dig i at det er farligt. Når du så handler alligevel, så fiser luften lidt ud af frygten. Du får netop beviser for at noget andet er muligt. Sagt på en anden måde, frygten opstår som et resultat af manglende handling. (Læs også mit blogindlæg: ”Føl frygten og gør det alligevel!”) OBS link! Du er muligvis allerede ved at forestille dig hvad der ellers venter på dig når du træder ud af din komfortzone? Dit liv bliver mere interessant. Du bliver mere interessant. Du møder måske nogle interessante mennesker. Din kreativitet vokser og det gør din intelligens muligvis også. Din livsappetit øges. Lad mig så komme ud af den komfortzone tænker du måske. Fedt! Men, læs alligevel lige lidt videre inden du springer. DE SMÅ SKRIDTS MAGI De små skridts magi, er et begreb jeg altid introducerer mine coachingkunder for. Du har måske hørt om at hvis du skal spise en hel elefant, giver det mening at gøre det en bid ad gangen? Det er det samme når vi vil skabe forandringer i vores liv. Det hænder jeg sidder over for et menneske der har ild i rumpetten og i bar begejstring over nu endelig at være kommet i gang, vil ud over stepperne i en hulens fart. Det er ikke nødvendigvis den bedste strategi. Det hænder også, at jeg sidder over for et menneske der lige vil finde det helt rigtige tidspunkt, hvilket så sjovt aldrig er NU og som har livslang erfaring med aldrig rigtig at komme i handling. Det er nok heller ikke den bedste strategi. Når vi skaber forandring i vores liv, må vi ændre ret så indgroede mønstre og vaner. Det tager tid, kræver opmærksomhed og kan være en lille smule udmattende. Hvis du ikke tror mig, så prøv denne simple øvelse den næste uges tid: Når du tager bukser på om morgenen, så starter du med det modsatte ben af hvad du plejer. Og fortæl mig så, om det er nemt at ændre en indgroet vane! Faren ved at ville alt for meget eller alt for lidt er, at sandsynligheden for at fejle øges og når succesen udebliver, daler vores motivation mærkbart. Vi kan for eksempel i bar iver (eller som et resultat af virkelig dårlig guidning) komme så langt væk fra vores komfortzone og i en sådan fart, at vi springer læringszonen over og direkte ud i farezonen. Farezonen er der hvor panikken bor. Så styrter vi hjem igen og har blot fundet et meget klart bevis på at det er meget bedre at blive lige præcis hvor vi er. Eller vi kan få bildt os selv ind, at hvis vi ikke kan se vejen og metoden klart, så er det fordi idéen er dårlig og så bliver vi hvor vi er. Sandheden er bare, at vejen først står klart når vi har gået den. Det er dig og kun dig, der kan definere din komfortzone. Det er dig og kun dig, der kan sætte målet for hvor du gerne vil hen i livet. Du har muligvis brug for hjælp til processen, men du er den der ved det. HVORDAN KOMMER JEG I GANG? Ligesom du bør skabe forandring gennem små skridt, kan du også starte i det små. Tricket er at turde bevæge dig ud af din komfortzone. Begynd for eksempel med at gøre noget anderledes og måske lidt underligt. Noget du og andre ikke nødvendigvis forbinder med dig. Går du helt i stå, så spørg en der kender dig virkelig godt og få lidt inspiration. Tag mod en udfordring. Sig ja, til noget du plejer sige nej til (så længe du sikrer dig, at det ikke sender dig direkte ud i farezonen!). Gør det sammen med nogen. At skabe forandring aktiverer som du allerede ved, frygt. At gøre det sammen med nogen, giver dig måske den støtte du har brug for, for at komme i handling. Jeg var aldrig begyndt at gå til spansk, hvis ikke min mand havde inviteret mig til et weekend-lyn-kursus. Jeg havde aldrig meldt mig til en hel sæson undervisning, hvis ikke vi gjorde det sammen. I afstemningen jeg nævnte i starten af indlægget her, var citatet der fik næst flest stemmer (9 %) fra Ole Lund Kirkegårds ”Gummi Tarzan”: ”Der er altid noget, man er god til, man skal bare lige finde ud af, hvad der er.” Hvem ved, måske opdager du et helt nyt talent og måske finder jeg ud af, at det ikke er helt så umuligt for mig at lære spansk som jeg går rundt og tror. En ting er sikkert. Hvis vi vil opdage vores sande potentiale, så skal vi en tur ud af komfortzonen. #coaching #komfortzone #personligudvikling #potentiale

”For helvede Winnie! Du stiller så mange spørgsmål hele tiden! Det virker altså ikke! Kan du ikke bare sige hvad jeg skal gøre!? Jeg ved sgu da ikke hvad vi skal snakke om i dag! Hvorfor har du ikke forberedt noget? Det kunne jeg godt tænke mig at du gjorde!” Sådan cirka lød det forleden dag fra min sofa, hvori der altså sad en af mine kunder i et coachingforløb. Lad os bare kalde ham for Søren. Sørens frustration er ikke sjælden og det er langt fra første gang – og nok heller ikke den sidste gang – at jeg hører dette i min praksis. Sørens ord siger noget om, at det ofte er udfordrende at være i et coachingforløb. Traditionelle coachingsessioner starter med et mål og slutter med en plan for hvordan målet nås. I den transformative coaching som er den jeg arbejder med, går vi i dybden med det der forhindrer dig i at nå målet og måske endda i overhovedet at se målet og meningen med noget som helst. Her ser du din frygt i øjnene. Det ikke lyder rart, men jeg lover dig for, at det giver mening og bliver godt. I særdeleshed med en coach i god form ved din side. Måske tror du, at frygten bare skal fjernes, elimineres og puttes væk. Men nej, tvært i mod. Du skal kigge på den. Lære den at kende. Favne den. Og så skal du bruge den til noget. Hvorfor dog det? Fordi, den altid vil være en del af dig. Og jo mere du prøver at holde den i skak, jo mere vil den larme og forstyrre og påvirke dine følelser, dine tanker og dine handlinger i en begrænsende retning. Du kan vælge at bruge dit liv på at prøve at ignorere og holde frygten(e) nede, eller du kan bruge tid på at tage dem til dig. Det første lyder mest tillokkende. Sandheden er bare, at det er lidt som at holde badebolde under vandet. Det kræver al din opmærksomhed, energi og snilde og imens smutter meget forbi dig. Sagt på en anden måde, du afskærer dig selv fra adgangen til alt andet mens du står der og holder styr på dine badebolde. Slip dem! Kig på dem! Leg med dem! Ej dem! Efterhånden vil luften fise ud af dem og de vil langsomt blive mindre og absolut håndterbare og på gode dage, endda smålækre. I sessionen med Søren, tog vi udgangspunkt i frustrationen over ikke at kende svaret. Mit spørgsmål der åbnede ballet lød i retning af: ”Hvordan har du det egentlig med ikke at kende alle svarene?” Det var for Søren relateret til frygten for at være dum og blive løbet over ende. Søren håndterede denne frygt ved at nedgøre andre og stille spørgsmål ved deres viden og på den måde hævde sig og slippe for at se frygten i øjnene. Han brugte utrolige mængder af energi på at samle viden han kunne kaste efter andre og ikke mindst, holde øje med hvor og hvornår andre var dumme, uoplyste og ignorante. Han fandt beviser på, at han var dem overlegen. Lad mig her blot nævne, at det kræver mod og villighed at komme til disse erkendelser og sige dem højt. Etableringen af et trygt og fortroligt rum er helt afgørende for en dybdegående og transformativ coachingsession. Btw: Møder du en coach der prøver at sælge dig et quick fix, bør du sige tak, men nej tak. Det er lige så stor en løgn, som at jeg kan køre en Gisele Bündchen-krop frem på 14 dage bare ved at spise 5 piller og undgå sollys i en uge. Og vi har endda sådan cirkus samme højde, Gisele og mig! Transformation sker over tid, så giv tid. I sessionen arbejdede vi med hvordan Søren ønskede at være i stand til at være – i og med -det ikke at kende svarene og endda bruge det til noget meningsfuldt og udviklende. Det er der jo, så brug det til noget. Sammen fandt vi frem til forskellige scenarier med udgangspunkt i virkelige hændelser fra Sørens liv. Vi undersøgte hvordan han plejede at handle, tænke og føle og hvad resultatet normalt var. Dernæst undersøgte vi hvad det var Søren i virkeligheden ønskede at kunne i disse situationer. Hvad var det hans længsel egentlig handlede om. Hvad var det han var så bange for at være. Søren så, at når han kunne være med ikke at kende alle svarene og turde risikere både at være dum og blive løbet over ende, fik han adgang til at være nysgerrig, afslappet, undersøgende og ikke mindst relateret til mennesker omkring ham. Og som ekstra bonus for Søren, kunne han udvide sin horisont, viden og muligheder. Søren kom ind i sessionen irriteret og frustreret. Også på hans coach, altså mig. Han gik fra sessionen med en ny vigtig indsigt og et stærkt commitment om en daglig praksis hvor han stiller 1-3 undersøgende og åbne spørgsmål. Og ikke mindst, en kæmpe nysgerrighed på hvad det vil give ham at være med det, netop ikke at kende svarene. Åhr hvad hvor simpelt, tænker du måske. Yes! Keep it simple stupid! Det virker. #coaching #transformation #frygt #strømskcoaching